KY FAQ - Generelt om KY

Spørgsmål og svar om Kommunernes Ydelsessystem.

På driftsitet - www.kommunernesydelsessystem.dk - findes der en omfattende FAQ, som er målrettet KY-brugerne.

Du er velkommen til at kontakte KY-postkassen vedr. eventuelle spørgsmål.

Hvad er KY?

KY står for Kommunernes Ydelsessystem og dækker hele kontanthjælpsområdet og med alle ydelsesarter, herunder eksempelvis ressourceforløbsydelses, revalidering samt flekslønstilskud mm. KY bruges af alle kommuner i hele Danmark.

Er KY obligatorisk?

Ja. Kommunernes Ydelsessystem (KY) har afløst KMD aktiv og BIS-Y. 

Hvad er målsætningerne for KY?
  • At understøtte korrekte og rettidige udbetalinger af ydelser på kontanthjælpsområdet.
  • At sikre brugervenlig og effektiv it-undersøttelse af de kommunale arbejdsgange på kontanthjælpsområdet gennem automatisering og beslutningsunderstøttelse.
Hvem udvikler Kommunernes Ydelsessystem?

Den 27. januar 2015 underskrev KOMBIT, på vegne af kommunerne, kontrakt med EG A/S om at udvikle Kommunernes Ydelsessystem. I juni 2017 indgik EG et samarbejde med Netcompany som underleverandør. Netcompany er ansvarlig for de dele af løsningen, der vedrører udvikling, vedligehold og drift, mens EG har leveret den organisatoriske implementering til kommunerne.

Hvem beslutter hvilke støttesystemer, som kommunerne skal anvende?

Kommunerne har forpligtet sig til at anvende de fælleskommunale støttesystemer, som KY baseres på. Det drejer sig primært om de administrative dele som fx Log on.

Indeholder KY en selvbetjeningsløsning?

KY har inkluderet en selvbetjeningsløsning, hvis kommunen ønsker dette. Denne er ikke obligatorisk at benytte.

Bruger alle kommuner KY?

Ja, KY bruges af samtlige kommuner i Danmark. Systemet blev rullet ud i etaper hen over hele landet fra den 8. juni 2020, hvor den første pilotkommune tog dele af KY i brug frem til 8. nov. 2021, hvor de sidste kommuner tog KY i brug.